Deaktiver Windows updates

Deaktiver Windows updates

Fra august 2025 leveres alle NordicScreen Windows-afspillere med Windows-opdateringer deaktiveret, og Windows 11 er nu standard.

Hvad sker der, hvis vi aktiverer det alligevel?
NordicScreen kan ikke holdes ansvarlig for problemer relateret til Windows-opdateringer og forventes heller ikke at hjælpe med at få afspillere online igen eller geninstallere systembilleder. Ved at aktivere Windows-opdateringer påtager du dig som kunde selv dette ansvar.

Trin for trin guide.

  1. Start med at tilslutte en mus og tastatur til din player.
  2. Tryk på F4 (FN+F4) for at lukke Q-Play ned.
  3. Enten tryk på Windows tasten på dit tastatur, eller tryk på søgefeltet i bunden af skrivebordet.
  4. Søg nu på "PowerShell", og åben Windows PowerShell som administrator ved at højre klikke på punktet og vælg "Kør som administrator".


  5. Kør denne kommando: Stop-Service -Name wuauserv.
  6. Efterfulgt af denne kommando: Set-Service -Name wuauserv -StartupType Disabled.
  7. Luk PowerShell.
  8. Husk at starte Q-Play op igen, ved at dobbelt klikke på Q-Play ude på skrivebordet.

FAQ

Er dette ikke et sikkerhedsproblem?
Det anbefales altid at placere players på et dedikeret VLAN. Dette reducerer risikoen betydeligt og gør det muligt at køre med passende netværkspolitikker, som kan reducere sikkerhedsrisici og begrænse potentielle angreb.

Hvorfor er det alligevel en god idé?
Grunden til at vi gør dette som standard, er for at forbedre stabiliteten og sikre kompatibilitet. Vi tester vores software og hardware med specifikke Windows-versioner, og Windows-opdateringer kan nogle gange medføre uønskede problemer – som f.eks. ændring af netværksforbindelsestype eller blokering af vores software i Windows Firewall. Vi oplever også hyppige problemer, hvor opdateringer går i stå med en fejlmeddelelse, hvilket kræver fysisk adgang til enheden for at gendanne den. For nogle kunder er båndbreddeforbruget forbundet med Windows-opdateringer ikke ønskeligt, f.eks. ved brug af LTE netværk. Deaktivering af Windows-opdateringer er en udbredt praksis i digital signage-branchen, og afspillerne betragtes ikke som bruger-enheder, så de er ofte undtaget fra IT-sikkerhedspolitikker for personale og produktion.