Players i Q-Play | Administrer digitale skærmenheder

Generelt om players

Introduktion

På siden Players administrerer du alle dine fysiske og virtuelle enheder. En player er en enhed, der kører Q-Play. Det kan være:

  • En skærm med indbygget player (SoC)
  • En ekstern enhed tilsluttet via HDMI
  • En WebPlayer, der kører i en browser via et link


Overblik over Players-siden

Statuslinje, søgning og filtre

Statuslinjen over listen viser, hvor mange players du har i alt, og hvor mange der er online og offline.

  • Søgefeltet finder players ud fra navn.
  • Filtre indsnævrer listen.

Gitter- og listevisning

Du skifter mellem gittervisning og listevisning med ikonerne øverst til højre.



Grupper

Players er samlet i grupper, så du har bedre overblik. Du kan for eksempel navngive dine grupper efter placering eller afdeling, som “1. sal”, “2. sal” eller “HR”.

  • Opret en gruppe: Klik på Ny gruppe.
  • Omdøb eller slet en gruppe: Brug tre-prik-menuen ved gruppen.
  • Flyt en player til en anden gruppe: I gittervisning trækker du playeren over i den gruppe, den skal ligge i. I listevisning vælger du gruppen i dropdown-menuen på playerens række.
  • Fold en gruppe ud eller ind: Klik på gruppenavnet.

Tallet ved siden af gruppenavnet viser, hvor mange players gruppen indeholder.



Player-kortet

Status og “sidst set”

På hver player står et sidst set-tidspunkt. Det er sidste gang, enheden har haft kontakt med Q-Plays servere.

En player vises som offline, hvis den har mistet internetforbindelsen, er slukket, eller hvis Q-Play ikke længere kører på den.

Hvad gør jeg, hvis min player er offline?

  1. Tjek strømmen. Kontrollér, at skærmen eller enheden er tændt.
  2. Tjek internetforbindelsen. Sørg for, at enheden er på netværket. Bruger den Wi-Fi, skal du kontrollere, at netværket virker og har forbindelse til internettet.
  3. Tjek at Q-Play kører. Hvis enheden viser noget andet end Q-Play, for eksempel en anden app eller en indgang som HDMI, skal du starte Q-Play igen.
  4. Genstart enheden. Sluk den, vent cirka 30 sekunder, og tænd den igen.
  5. Hold øje med “sidst set”. Når playeren er online igen, opdateres tidspunktet, og status skifter til online.

Er playeren stadig offline, kan du kontakte support. Oplys playerens navn og tidspunktet for “sidst set”.

Player-type

Et lille ikon på kortet viser, hvilken platform playeren kører på, for eksempel Android, Windows, LG, Samsung eller Web.

Tre-prik-menuen

Hvert player-kort har en tre-prik-menu med disse muligheder:

  • Vis detaljer: Åbner playerens administrationspanel med indstillinger og oplysninger.
  • Rediger navn: Giver playeren et nyt navn.
  • Administrer tilladelser: Bestemmer, hvilke brugere der har adgang til at se og administrere playeren.
  • Slet: Fjerner playeren fra din konto.



Tilføj en ny player

Klik på Tilføj ny player øverst til højre for at registrere en ny enhed.

Hurtig tilføjelse: Har du en connect code, kan du skrive den direkte på det første skærmbillede uden at vælge platform. Playeren lægges så i din standardgruppe.

Tilføjelse med vejledning: Vælg en player-type, så får du hjælp undervejs:

Type
Omfatter
Sådan gør du
Konferencerum
i3-technologies, Barco, ClickShare, Yealink, Poly, Logitech, WebPlayer og Airtam
Følg vejledningen for den valgte enhed. 
WebPlayer (Under konferencerum)
Alle browsere
Du skal ikke bruge connect code. Skriv et navn, vælg en gruppe og klik på Opret. Q-Play laver derefter et unikt link, som kan åbnes i alle browsere. 
Ekstern player
Separate enheder tilsluttet via HDMI: Windows, Android og Linux
Hver platform har sin egen installationsguide og software til download. 
Indbygget skærm (SoC)
Professionelle skærme med indbygget player-chip: Samsung, LG, Hisense, iiyama, Sony, Maxhub og ViewSonic
Følg vejledningen for den valgte skærm. 



Administrer en player

Klik på Administrer på et player-kort for at åbne administrationspanelet. Panelet har tre faner: Generelt, Avanceret og Player Info.

Fanen Generelt

Player-kommandoer

Du kan sende disse kommandoer til playeren: 
  1. Genstart software: Genstarter Q-Play-appen på enheden.
  2. Genstart hardware: Genstarter hele enheden.
  3. Genindlæs indhold: Henter de tilknyttede præsentationer igen. 
  4. Ryd cache: Sletter de filer, der er gemt lokalt på enheden. 
  5. Slet player: Fjerner playeren fra din konto. 
Tip: Vises indholdet ikke rigtigt, så prøv først "Genindlæs indhold". Hjælper det ikke, kan du prøve "Ryd cache" og derefter "Genstart software". 

Seneste skærmbillede

Her ser du det seneste billede af, hvad playerens skærm viser. Billedet opdateres automatisk. Vil du have et nyt billede med det samme, klikker du på opdateringsikonet over billedet. 

Tilknyttede præsentationer

Her ser du, hvilke præsentationer playeren viser lige nu. En player kan have flere præsentationer. Du kan give hver præsentation en tidsplan, så den kun vises i en bestemt periode, for eksempel kun i uge 29, 30 og 31. 

Sådan tilknytter du en præsenation: 
  1. Klik på Tilføj ny.
  2. Vælg en publiceret præsentation. 
  3. Klik på Tilføj. 
Præsentationen er nu tilknyttet playeren. 

Tilknyttede events

En event er en planlagt præsentation, som midlertidigt erstatter alt andet indhold på playeren. Så længe eventen varer, vises kun den. Klik på Tilføj ny for at tilknytte en event til playeren. 

Aktiv tidsplan

Her bestemmer du, hvornår playerens skærm er tændt:
  1. Altid tændt: Skærmen er tændt hele tiden. 
  2. Altid slukket: Skærmen er slukket hele tiden. 
  3. Tilpassede timer: Du slår de enkelte dage til eller fra og vælger et tænd- og sluktidspunkt for hver dag. 
Med knappen øverst til højre i afsnittet kan du slå hele den aktive tidsplan til eller fra. 
Tip: Brug tilpassede timer, hvis skærmen ikke skal være tændt uden for arbejdstid. Det sparer strøm og skåner skærmen. 


Fanen Avanceret

  1. Rotation: Vælg 0°, 90°, 180° eller 270°, alt efter hvordan skærmen er monteret. 
  2. Aspect mode: Vælg Underscan, Overscan eller Brugerdefineret for at bestemme, hvordan indholdet tilpasses skærmen. 

Fanen Player Info

Her finder du de tekniske oplysninger om enheden: 
  1. Navn
  2. Gruppe
  3. Enhedstype
  4. Styresystem
  5. Playerversion
  6. Chrome-version
  7. MAC-adresse
  8. IP-adresse
  9. Forbindelsestype
  10. Opløsning
  11. Serienummer
  12. Enheds-ID
  13. Hvornår playeren blev oprettet og senest ændret
Opdater Q-Play: Klik på opdateringsikonet ved siden af feltet Playerversion for at opdatere Q-Play-softwaren på playeren.