Q-Play Ordbog

Q-Play Ordbog

Denne guide giver en introduktion til Q-Play’s sprog og begreber, som brugerne vil støde på, når de arbejder med Q-Play. Ordbogen kan bruges til at forstå sammenhængen mellem de mange funktioner og muligheder, som Q-Play tilbyder.

Player

En player er betegnelsen for en enhed, som afvikler indhold fra Q-Play. Dette kan være en fysisk computer, som er placeret bag en skærm, en SOC-player fra f.eks. LG eller Samsung, eller en webplayer, som afvikler indhold fra en webside. En player tilkobles en Q-Play konto, hvorfra kommandoer kan sendes, og hvor indholdet, som playeren skal vise, vælges. Players administreres under menupunktet PlayControl, hvor det er muligt at tildele adgang til enkelte players eller grupper af players, alt afhængigt af behov.

DesignTool

DesignTool er værktøjet, der indeholder præsentationer og grupper af præsentationer. Det er herfra, man opretter nye præsentationer eller redigerer de eksisterende. DesignTool giver også mulighed for, at specifikke teams kan få adgang til bestemte præsentationer eller grupper. Q-Play DesignTool er en unik løsning til at designe visuelle præsentationer til informationsskærme. Med drag-and-drop funktionen og det store udvalg af apps, er det kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad man kan designe.

Presentation

En præsentation er det design, som en player viser. Præsentationen kan bestå af flere slides, og på hvert slide kan der indsættes apps. Præsentationer kan tilknyttes direkte til en player eller bruges som indhold i forbindelse med et event. Det er muligt at have en præsentation, der vises på mange forskellige players eller endda på alle players i en konto. Præsentationerne fungerer som indholdet, der styres fra Q-Play platformen.

Slides

Slides er de enkelte visuelle elementer i en præsentation. Et slide indeholder apps, som viser indhold, leverer informationer eller tilbyder specifikke funktioner. Slides kan tidstyres og opsættes til at blive vist i bestemte tidsrum eller aktiveres ved særlige triggers. Slides gør det muligt at opdele præsentationer i flere visuelle elementer, der hver især kan tilpasses den ønskede visning.

Playlist

En playliste kan sammenlignes med en præsentation, da den også kan indeholde slides og apps. Den væsentligste forskel er, at en playliste kan indsættes som et element i en præsentation. Dette giver mulighed for at præsentere indhold fra en playliste på tværs af flere præsentationer. Playlister bruges typisk til at organisere indhold, der skal gentages på flere præsentationer.

Event Management

Et event er designet til at midlertidigt tilsidesætte et eksisterende setup. Et event kan kobles på en eller flere players og vise en specifik præsentation, når det aktiveres. Et event bruges typisk i forbindelse med særlige lejligheder, som f.eks. Black Friday, hvor et standard setup bliver sat på pause, og skærmene i stedet kun viser den event-specifikke præsentation. Events kan bestå af flere slides, apps eller playlister, afhængigt af behov.

Media Library

Mediebiblioteket er stedet, hvor alle billeder, videoer, skrifttyper og andre visuelle elementer opbevares, og som senere kan bruges af apps i Q-Play. Brugere kan oprette mapper og strukturere deres indhold samt tildele rettigheder til specifikke mapper eller individuelle filer. Mediebiblioteket gør det nemt at organisere alt indhold, der skal bruges i præsentationer og apps.

App

Apps findes i DesignTool og kan tilføjes til et slide for at vise specifikt indhold. For eksempel kan en app vise en video (Video-appen) eller billeder. Derudover er apps afgørende for at kunne integrere brugerdefinerede funktioner, som f.eks. at vise data fra eksterne tjenester eller præsentere data fra PowerBi. Apps findes i mange forskellige typer og kategorier, og deres funktion spænder bredt. Q-Play understøtter både standardapps udviklet af NordicScreen samt apps udviklet af eksterne udviklere. Det er også muligt at udvikle sine egne apps, som kan bruges privat på en konto, deles med specifikke konti, eller publiceres som public apps, som kan bruges af alle Q-Play kunder.

Integrationer

Integrationer bruges, når Q-Play skal hente indhold fra eksterne services. Der findes flere typer integrationer, som hver især har forskellige formål og anvendelser. En integration indeholder logik og scripts, der gør det muligt at hente visninger eller data fra eksterne tjenester, som så kan bruges i forskellige Q-Play funktioner. For eksempel kan en PowerBi integration bruges til at hente dashboards og præsentere dem i en PowerBi app. Nogle app-typer kræver en integration for at fungere, mens andre ikke gør. Integrationer er også nødvendige, når en tjeneste ikke understøtter brugen af iframes eller kræver login for at tilgå data. Integrationer kan også bruges til at hente rå data, som efterfølgende vises gennem en skabelon. Integrationer kan udvikles både internt eller af eksterne udviklere.

Integration Template

Integration skabeloner er foruddefinerede skabeloner, der indeholder scripts og instruktioner til, hvordan en integration skal udføres. Et script er en kode, der automatiserer de opgaver, der er nødvendige for at integrere forskellige systemer. Skabelonen gør det lettere og hurtigere at implementere nye integrationer ved at standardisere processen. Skabelonen specificerer, hvilke data der skal hentes, hvordan dataene skal behandles i scriptet, og hvordan de skal overføres mellem systemer. Dette sikrer, at integrationen udføres korrekt og følger de nødvendige krav og standarder.

Templates

Templates i Q-Play er foruddefinerede skabeloner, der kan bruges til at fremskynde designprocessen. Ved at benytte templates kan man hurtigt opbygge præsentationer uden at starte fra bunden, hvilket gør det muligt at genbruge strukturer og designelementer.

API

Q-Play tilbyder et API, der gør det muligt for udviklere at interagere med platformen og udvide dens funktionalitet. Med API’et kan man automatisere processer, hente data eller integrere Q-Play med eksterne systemer.

Log

Loggen giver et overblik over alle handlinger, der er foretaget i Q-Play systemet. Dette inkluderer både handlinger udført af brugere og systemhandlinger. Loggen er vigtig for at kunne spore ændringer og diagnosticere eventuelle problemer.

Account Settings

Account Settings giver brugerne mulighed for at tilpasse indstillinger for deres Q-Play konto, herunder adgangsrettigheder, brugerstyring og andre kontorelaterede funktioner.

Meta Data

Meta data i Q-Play refererer til de informationer, der knyttes til præsentationer, players eller andre elementer for at gøre det nemmere at organisere, finde og bruge indholdet. Metadata gør det muligt at søge, filtrere og kategorisere informationer effektivt.

Teams & Users

I Q-Play kan man administrere teams og brugere, tildele dem specifikke rettigheder og adgangsniveauer. Dette gør det muligt at styre, hvem der har adgang til hvilke funktioner, præsentationer eller players.
    • Related Articles

    • Sådan downloader man Q-Play Software fra Q-Play editor

      1.Log ind på Q-Play V2. 2. Vælg Playere i menuen til venstre. 3. Klik på Ny Player. 4. Her kan du downloade den rette software til dit hardware og læse vejledninger om, hvordan du gør det korrekt.
    • Sådan bruger man Q-Cal app i Q-Play

      Introduktion Q-Cal appen i Q-Play gør det muligt at vise din kalenderinformation direkte på dine skærme. Uanset om du vil vise mødeplaner, begivenheder eller opdateringer fra din kalender, giver Q-Cal en nem og hurtig måde at dele denne information ...
    • Sådan integrerer du PigVision i Q-Play

      Introduktion Denne guide viser dig trin-for-trin, hvordan du integrerer data fra PigVision i Q-Play. Ved at gøre dette kan du nemt præsentere vigtige informationer fra din besætning direkte på dine informationsskærme. Det hjælper med at holde ...
    • Sådan har du adgang til Q-Cal via Q-Play

      Denne hurtige guide viser dig, hvordan du nemt logger ind på din Q-Cal konto via Q-Play. Følg de enkle trin for at få adgang til dine aftaler og indstillinger uden besvær. Hvad du skal bruge En gyldig Q-Cal konto. Din registrerede e-mail og ...
    • Sådan bruger du designpolitik i Q-Play

      Introduktion Denne guide vil hjælpe dig med at tilpasse din virksomheds designpolitik i Q-Play. Vi gennemgår, hvordan du justerer app-sprog og tilpasser brandfarver for at sikre, at dine apps ikke kun er funktionelle, men også visuelt repræsenterer ...