Sådan opsætter du en tidsplan på sider

Sådan opsætter du en tidsplan på sider

Opsætning af Time schedule i Q-Play

Time schedule giver dig mulighed for at styre præcis, hvornår et slide vises, ved hjælp af en dato-periode, tilbagevendende ugentlige tidsrum, eller begge dele. Funktionen findes både på præsentationer og playlister, samme sted.

1. Åbn Time schedule

Vælg det slide, du vil planlægge, og åbn derefter Slide settings-panelet til højre. Under General, klik på Set-knappen ud for Time schedule.


Dette åbner Time schedule-panelet for det pågældende slide, med to uafhængige indstillinger: Date Range og Weekly Time Slots. Den ene kan slås til for sig selv, eller begge kan aktiveres samtidig.


Når en schedule er blevet gemt, ændres knappen i Slide settings fra Set til Edit, med en kort opsummering nedenunder — for eksempel "3 slots" — så du hurtigt kan se, at der er en aktiv schedule uden at åbne den.

2. Sæt en Date Range

Date Range styrer, hvornår sliden skal starte og stoppe med at blive vist, baseret på specifikke kalenderdatoer. Aktivér den med toggle-knappen øverst til højre i sektionen.

Når du klikker på Start- eller End-feltet, åbnes en pop-up med en månedskalender og en time/minut-vælger nedenunder. Vælg en dato, og sæt derefter et klokkeslæt med de to scroll-hjul, eller lad begge stå på 00:00. En Clear-knap nederst i pop-up'en nulstiller feltet.


Det klokkeslæt, du sætter, er det præcise tidspunkt, hvor sliden starter eller stopper med at vise. Sætter du fx End til 26. dec kl. 00:00, vises sliden hele den 25. dec, og forsvinder i samme øjeblik, uret skifter til den 26. — ikke ved slutningen af den 26.

Du behøver ikke udfylde begge felter. Sætter du kun en Start-dato, begynder sliden at vise fra det tidspunkt og stopper aldrig automatisk. Sæt kun Start og/eller End, hvis du faktisk vil have, at sliden skal starte og/eller stoppe på en bestemt dato — ellers lad det pågældende felt stå tomt.

3. Sæt Weekly Time Slots

Weekly Time Slots opretter en tilbagevendende ugentlig schedule — for eksempel, så et slide kun vises på hverdage mellem kl. 9 og 17. Aktivér den med toggle-knappen øverst til højre i sektionen.

I hver række vælger du en Day, Start time og End time fra dropdowns. Brug Add time slot for at tilføje flere rækker. Du kan tilføje flere rækker for samme dag — fx mandag 08:00–10:00 og mandag 12:00–14:00 — for at lave separate tidsrum inden for samme dag.


Hvis to tidsrum overlapper, vises en rød advarsel over listen: "Some time slots overlap. Please adjust the schedules so they don't conflict." Save changes-knappen er deaktiveret, så længe konflikten består, så overlappet skal rettes, før schedulen kan gemmes.


4. Gem schedulen

Når Date Range og/eller Weekly Time Slots er sat op som ønsket, klik på Save changes nederst i panelet for at anvende schedulen på sliden.

Hvad der sker uden for schedulen

Når et slide falder uden for sin planlagte dato-periode og/eller sine tidsrum, bliver det automatisk skjult fra afspilning. I slide-stripet nederst i editoren mørklægges sliden's thumbnail og viser et "SKJULT AF TIDSPLAN"-overlay, med et lille orange ur-badge ud for varigheden — så det er tydeligt, hvorfor sliden ikke vises, uden at den behøver at være skjult manuelt.


    • Related Articles

    • Sådan får du en PDF-fil ind på din præsentation

      Denne guide viser trin for trin, hvordan du uploader en PDF-fil og bruger dens sider som billeder i dine præsentationer i Q-Play. Trin 1: Upload din PDF-fil Åbn Mediebiblioteket i menuen til venstre. Upload PDF-dokumentet til mediebiblioteket. Dette ...
    • Sådan tilføjer du en playlist i Q-Play.

      Introduktion At integrere en playlist i et design i Q-Play kan berige dit visuelle indhold og skabe en dynamisk og engagerende oplevelse for dine seere. Uanset om du vil fremhæve produkter, dele nyheder eller skabe en levende atmosfære, er en ...
    • Sådan arbejder du med Integrationer i Q-Play

      Denne guide gennemgår, hvordan du finder Integrationer, hvordan du opsætter en ny integration, og hvad du kan gøre, når en integration er sat op. Det er en generel guide — de specifikke opsætningstrin for hver enkelt integration (fx Grafana, ...
    • Sådan bruger du Metadata i Q-play

      Metadata er tilgængeligt ved at klikke på dit navn øverst til højre og vælge Metadata fra dropdownmenuen. Metadata er en måde at styre, hvilket indhold der vises på specifikke players. Det fungerer som et match-all system — alle metadata-tags tildelt ...
    • Sådan bruger du Brandaktiver i Q-Play

      Introduktion Brand Assets hjælper med at holde dit signage-indhold ensartet og i overensstemmelse med din visuelle identitet. Upload dit logo, angiv dine primære brandfarver, tilføj brugerdefinerede skrifttyper, og vælg standardsproget for appen, så ...